Da jeg på det seneste, på det groveste, har svigtet jeres, forestiller jeg mig, ufravigelige trofasthed, vil jeg nu skrive et lille indlæg om noget så, tilsyneladende, ligegyldigt som cykler. Eller rettere sagt min cykel. (Og da jeg altid, i følge min mor og diverse andre skolelærertyper, har været enormt dårlig til at sætte komma, ved jeg udemærket at ovestående sætning er et minefelt for mig, men jeg vælger at ignorere den eksplosion af rødt blæk, som jeg givetvis ville kunne forestille mig (og hvornår begynder man egentlig at kunne bruge den undskyldning, at da man jo bor i et andet land, så følger der nødvendigvis nogle svækkelser af ens modersmåls retskrivning med?))
Min cykel blev født på det tyrkiske marked. I hvertfald for mig. Det tyrkiske marked er kendt for at sælge stjålne cykler, og helt rent mel i posen havde han måske heller ikke, ham der solgte den til mig. Men jeg vælger at være naiv og tro på at den rent faktisk bare var en gammelt brugt cykel, og da den jo også havde en fastmonteret lås med en nøgle, gav dette mig styrken til at blive i troen. Men jeg har bestemt mig for ikke at blive alt for sur den dag den bliver stjålet, og det gør den, for det gør alle cykler i Berlin.
Når man flytter til et andet sted, en anden by, er man turist indtil man får sit eget køretøj.
- Når jeg cykler stolt rundt på min cykel, føler jeg at det er min by og når brostenene truer med at skille min cykel ad, er det min gade. Når jeg cykler gennem Tiergarten, er det min park, og jeg er i min fulde ret til at bande på tysk over alle de afspærringer som kommer mig i vejen. Når jeg cykler ned af Karl Marx Allee, er det mig der er paraden, og når jeg kører forbi julemarkedet på Alex er det min glühwein!
I dag gav Berlin mig så to små hændelser på min cykel. Da jeg i morges, morgentræt, men stadig ved godt mod - tilskyndet af den klare blå himmel, og grinende højt, grundet en "Selvsving" podcast i ørene, kom cyklende, kørte jeg forbi en anden cyklist. Vi var vist begge på vej uden om et af utallige vejarbejder, men da jeg kiggede op og så denne her unge fyr i øjnene, skraldgrinede han også! Hvorfor ved jeg ikke. Måske var han lykkeligt opslugt af livet, måske tænkte han på en nylig dejlig hændelse eller måske var han bare glad for at se en anden smile på denne kolde, men klare vintermorgen. Og nej, nu vil jeg ikke skrive hvordan sådan et smil kan tø selv de koldeste vinterfødder op, da det bliver for klichéfyldt, men i stedet stoppe mine selvmodsigelser med et "fuck, hvor blev jeg glad!". Han så også godt ud, bevares, men i virkeligheden var det nok mere dette uventede indblik i hans liv. Vi lukkede begge op for hinanden i dette korte øjeblik, og cyklede så begge videre i hver vores retning.
Som de fleste mennesker har jeg også en ond dobbeltgænger, og den kom til syne på min vej tilbage i den mørke aftenstund. Nu havde jeg så "sproglaboratoriet" i ørene (jo, man skal vel reklamere lidt for p1 hvor man kan), og på trods af at det ofte får mig til at grine, havde jeg nu intet smil på læben. Efter en lang dag, hvor jeg med slid og slæb havde klaret mig godt igennem mit første tyske oplæg, var jeg virkelig træt, og nok også lidt sulten, og altså nok også lidt irritabel, så da jeg så utallige mennesker, som det så ofte sker i Berlin, fuldstændig ignorere muligheden for tilstedeværelsen af cyklister, på vej hen over vejen lige foran mig, styrede jeg målrettet hen mod en af dem, og råbte højt på mit bedste københavnske "hallååååå"! (min cykelklokke virker ikke). Den stakkels mand sprang forskrækket til side for at undgå kollition med dette sindsyge menneske, som med mærkelige lyde kom hurtigt henimod ham. Jeg fik efterfølgende så dårlig samvittighed, at jeg næsten vendte om for at finde ham igen. Mand derude... Undskyld!
Altså to finurlige modsatrettede hændelser på min sorte, tunge, beskidte, dejlige damecykel.
Og et usammenhængende blogindlæg, som heldigvis hverken er en skoleopgave, eller et tysk oplæg, og som i kan tage som det er, et udtryk på en meget træt Signe.
Godnat København - godnat Berlin!
torsdag den 3. december 2009
onsdag den 11. november 2009
Som om det hele skulle handle om muren...
Nææ, for der er også sket andre ting her i Berlin. Det er bl.a. blevet efterår, den første sne er faldet, jeg har haft mit første besøg fra København (far og Anette), jeg har gået ture, jeg har været til Mewkoncert og jeg har lavet skolearbejde. Her er lidt stemningsbilleder...
Et pragtfuldt efterårstræ
Med far og Anette på tur i Tiergarten
Billedet som jeg kalder "Signe og en hjort"
Min dejlige grå baggård med et lille drys sne
Mit gadehjørne med udemærkede eksempler på Berlinsk gadekunst: Alias og Little Lucy
Mew i Lido
Et studie af bydelen Charlottenburg en dejlig efterårsdag
Mumistencil sniger sig lige ind som smagsprøve på hvad der kommer. Den er nemlig fra Dresden, hvor jeg var på weekend, kombineret med skøn bjergvandring i Dresden omegn. Men da jeg var sammen med en dygtig fotograf, lod jeg ham tage billederne og de kommer forhåbentligt snart...
Et pragtfuldt efterårstræ
Med far og Anette på tur i Tiergarten
Billedet som jeg kalder "Signe og en hjort"
Min dejlige grå baggård med et lille drys sne
Mit gadehjørne med udemærkede eksempler på Berlinsk gadekunst: Alias og Little Lucy
Mew i Lido
Et studie af bydelen Charlottenburg en dejlig efterårsdag
Mumistencil sniger sig lige ind som smagsprøve på hvad der kommer. Den er nemlig fra Dresden, hvor jeg var på weekend, kombineret med skøn bjergvandring i Dresden omegn. Men da jeg var sammen med en dygtig fotograf, lod jeg ham tage billederne og de kommer forhåbentligt snart...
20 års murbrokkker
Det er nok også nået til Danmark, hysteriet over 20 års jubilæet for Berlinmurens fald. Som i nok fornemmer har jeg en lettere negativ tilgang til alt hurlumhejet, og det skyldes ikke kun den massive hegnsopsættelse som Berlin har været igennem den sidste tid, og som har forhindret mig i at cykle til uni, uden først at skulle fare rundt på Tiergartens lastbilopkørte mudderstier (sure gamle dame), jeg har også en aversion mod folk der mødes i kæmpe flokke, klapper sig selv og hinanden på skuldrende (også selvom ham der står ved siden af og griner smøret er Berlusconi og ham der holder din anden hånd er Medvedev...), bliver rørt over virkeligt dårlig musik, og holder lange taler om velfungerende demokrati.
På trods af alt dette, og på trods af det meget insisterende regnvejr som fortsatte ufortrødent dagen igennem, fejrede jeg også den 9. november.
Jeg havde meldt mig til et kunstprojekt, Mauer Mob, hvor meningen var at vi 30.000 deltagere skulle genopbygge muren, men altså af mennesker. Jeg syntes at det var et meget stærkt symbolsk projekt, og det var da også indeholdt at vi skulle tænke over de mure der var i dag og som til stadighed bliver bygget, fysiske eller psykiske. Desværre var projektet præget af manglende organisation og ledelse, og da dagen oprandt var kun 10.000 tilmeldt. Heraf blev over 2/3 væk, på grund af tvivl om udførelse og selvfølgeligt dårligt vejr. Men det lykkedes os alligevel at danne en lille kæde hvor jeg var, og med lys og lygter så det da også ganske pænt ud.
Efterfølgende ville jeg, på trods af rygter om massive folkemængder, gerne lige ind og snuse til Brandenburger Tor. Ganske rigtigt var Unter den Linden (gaden som fører op til Brandenburger Tor) ganske overrandt af fejrende regnvåde mennesker, men snu som en ræv kørte jeg om bagved, og fandt en ganske udemærket storskærm tæt på mindesmærket for de myrdede jøder i Europa. Egentlig en virkelig passende placering, da man sådan også blev mindet om krystalnatten (novemberpogrome 1938 politisk korrekt) som også fandt sted på denne dato, så tæt forbundet til den tyske skæbne.
Efter lidt flødebollemusik, væltning af dominobrikker og et lidt småærgeligt fyrværkeri over Brandenburger Tor tænkte jeg; "var det det...?". Men nej, et kæmpe brag på min venstre side fik mig til at fare sammen og i et splitsekund tænke at så kom terrorangrebet (nå ja, man er vel lidt påvirket af tidens frygtindoktrinering, og hvilken dato havde været bedre valgt, ikke nok er det Tysklands skæbnesdag, men rent faktisk også 9/11...), men med mindre at mine opfundne terrorister gik efter kaninerne i Tiergarten, og pludselig også havde fået et virkeligt smukt æstetisk udtryk, var det bare et overraskelsesangreb fra fyrværkerimeisterens side, og jeg stod perfekt for. Det var virkeligt et prægtigt syn (det som ikke var dækket af tunge regnskyer).
- Så fik jeg fejret fejret den bunke mursten, og nu håber jeg bare at de vil stoppe med at snakke om det, eller i det mindste flytte fokus hen på nogle andre mure...
På trods af alt dette, og på trods af det meget insisterende regnvejr som fortsatte ufortrødent dagen igennem, fejrede jeg også den 9. november.
Jeg havde meldt mig til et kunstprojekt, Mauer Mob, hvor meningen var at vi 30.000 deltagere skulle genopbygge muren, men altså af mennesker. Jeg syntes at det var et meget stærkt symbolsk projekt, og det var da også indeholdt at vi skulle tænke over de mure der var i dag og som til stadighed bliver bygget, fysiske eller psykiske. Desværre var projektet præget af manglende organisation og ledelse, og da dagen oprandt var kun 10.000 tilmeldt. Heraf blev over 2/3 væk, på grund af tvivl om udførelse og selvfølgeligt dårligt vejr. Men det lykkedes os alligevel at danne en lille kæde hvor jeg var, og med lys og lygter så det da også ganske pænt ud.
Efterfølgende ville jeg, på trods af rygter om massive folkemængder, gerne lige ind og snuse til Brandenburger Tor. Ganske rigtigt var Unter den Linden (gaden som fører op til Brandenburger Tor) ganske overrandt af fejrende regnvåde mennesker, men snu som en ræv kørte jeg om bagved, og fandt en ganske udemærket storskærm tæt på mindesmærket for de myrdede jøder i Europa. Egentlig en virkelig passende placering, da man sådan også blev mindet om krystalnatten (novemberpogrome 1938 politisk korrekt) som også fandt sted på denne dato, så tæt forbundet til den tyske skæbne.
Efter lidt flødebollemusik, væltning af dominobrikker og et lidt småærgeligt fyrværkeri over Brandenburger Tor tænkte jeg; "var det det...?". Men nej, et kæmpe brag på min venstre side fik mig til at fare sammen og i et splitsekund tænke at så kom terrorangrebet (nå ja, man er vel lidt påvirket af tidens frygtindoktrinering, og hvilken dato havde været bedre valgt, ikke nok er det Tysklands skæbnesdag, men rent faktisk også 9/11...), men med mindre at mine opfundne terrorister gik efter kaninerne i Tiergarten, og pludselig også havde fået et virkeligt smukt æstetisk udtryk, var det bare et overraskelsesangreb fra fyrværkerimeisterens side, og jeg stod perfekt for. Det var virkeligt et prægtigt syn (det som ikke var dækket af tunge regnskyer).
- Så fik jeg fejret fejret den bunke mursten, og nu håber jeg bare at de vil stoppe med at snakke om det, eller i det mindste flytte fokus hen på nogle andre mure...
fredag den 23. oktober 2009
Hvem ved hvor mange ETCS point jeg får? -En historie om bureaukrati på tværs af grænser.
Jeg kan lige så godt sige det fra start, det kan godt være at dette bliver et lidt uni-nørdet blogindlæg, da jeg kommer til at snakke om LP-point, moduler og tyske professorer... Jeg er altså startet på Technische Universität Berlin!
Det var fantastisk at komme i gang igen! Efter over 7 måneders sommerferie var mit akademiske jeg ganske forsvundet, og erstattet af et lidt rastløst, utrolig dovent og lettere deprimeret jeg. Jeg har indset det - jeg har brug for udfordringer og et mål, ellers går det den vej.
Ikke at det er nogen overraskelse, men det tyske universitetssystem er lige så udueligt som det danske... Alt er besværliggjort, alt tager lang tid. Ikke at den danske borgerservice hjælper på det - jeg skulle bruge en kopi af mit blå sygesikringskort til immitrikulationen, et kort som jeg bestilte for første gang et par måneder inden jeg tog afsted, og som jeg nu skal til at bestille for 5. gang. De nægter at indse at der må være en fejl i deres system, og bliver ved med at tro at det er posten det er galt med. Nå, men jeg fik dem overtalt til i det mindste at sende et bevis for at jeg er berretiget til sygesikring, dette havde de dog ikke mulighed for at maile, men måtte benytte sig af den nyeste teknologi inden for kommunal sagsbehandling; faxen (heldigvis havde min bror både adgang til fax, scanner og mail, så jeg blev immitrikuleret umiddelbart efter).
Internettet er kommet til TU (en forkortelse som internt bliver oversat til Technisch Unmöglich), men har nogenlunde den samme brugervenlighed som gennemskueligheden af muddervand. Man har mulighed for at vælge moduler fra modulkataloget, som også ganske nemt og overskueligt giver et overblik over hvor mange point man får. Det der ikke står er hvilke fag de består af, og et forsøg på at genfinde dem i fagkataloget er ganske umuligt. Her kan man så finde de forskellige fag, men hvor mange point man får for deltagelse forbliver uvist. Dette skyldes så også at man får forskellig point alt efter hvad man studerer, hvilken form for eksamen man vælger, og hvilken hjemmeopgaver man afleverer. Men ingen har en oversigt. Heller ikke studievejledningen. Og jeg, ligesom alle andre erasmusstudenter, aner ikke om mit med møje og besvær sammensatte skema overhovedet giver mig nok point...
Men mandag morgen begav jeg mig afsted til Uni. Det var en dejlig efterårsdag, og årstiden blev blidt understreget ved de utallige parkmedhjælpere der forsøgte at samle blade sammen i Tiergarten. Et Sisyfos-arbejde kan man roligt kalde det, Tiergarten er en af verdens største parker (altså i en by), og der er rigtigt mange træer, som lige nu er i færd med at smide bladene.
Men heldig er jeg, at min 50 minutters lange vej til uni, på cykel, til dels går igennem denne park, det gør godt med lidt natur fra morgenstunden.
Mandag består af kulturpraxis. Jeg var ganske nervøs, man føler sig lidt sær når man sidder der til en forlæsning og ikke rigtigt forstår hvad der bliver sagt, Tog mig dog sammen i pausen, og gik op til den søde professorinde, huskede at sige "Sie" og "Frau" og fik fremstammet noget med at jeg var erasmusstudentin fra Danmark. Men de er jo vant til det! For dem er det normalt at de har deres klasser fyldt med folk, der ikke forstår hvad de siger, og alle professorene har været virkeligt venlige og imødekommende. Efter forelæsningen som meget bestod af at definere hhv. kultur og højkultur, noget som jeg brugte hele sidste semester på, skulle vi have seminar. Nyt lokale, som på bedste Harry Potter vis lå på 1,5 etage! Et sted som var nær ved umuligt at finde, men som jeg, måske med hjælp fra den tyske universitetsbygningsgud, fandt til tiden, til forskel fra mange andre.
Kulturpraxis er erhvervsrettet kulturundervisning, og her har de fået et samarbejde med den tyske opera stablet på benene. Vi skal, med udgangspunkt i bydelen, lave et projekt med denne. Vi er startet med at udforske Charlottenburg, blevet delt op i grupper, og skal få en indsigt i forskellige dele som synes vigtige. Jeg er selv i en gruppe hvor vi skal udforske den sociale sammensætning.
Tirsdag står i medievidenskabens tegn. Jeg har et seminar som hedder online-aviser. I et lille bitte lokale, med få deltagere, hvoraf en kun er få uger gammel, men heldigvis forholdsvis stille, og en fantastisk underviser, Hr. Dittmar. Et fag hvor vi skal diskutere udviklingen af avismediet, hvor vi undersøger den kultur som står bag og de medieemperier som eksisterer: jeg er i en lille gruppe som skal kigge lidt nærmere på Berlusconi og hans fangearme ud i medieverdenen!
Onsdag har jeg fri, men torsdag er hård! Fra kl. 10-20 på uni. Igen mediefag, først et seminar om En-Passant-Medier med selvsamme Dittmar. Er stadig lidt i tvivl om begrebet, men det lader til at være medier som ikke som udgangspunkt har som formål at være et medie. Det kan være forskellige indpakninger som er dekoreret med enten reklamer, eller som Gajol-pakken f.eks. med små ordsprog. Det kan også være grafitti, tatoveringer og manipulerede plakater. Jeg vender tilbage når det står mere klart for mig!
Så et seminar om historiefortælling, fokuseret på de digitale medier. På trods af at underviseren på en eller anden måde havde fået skruet sin talehastighed op til et niveau over erasmusstudenters i forvejen ringe forståelsesniveau, virker det virkeligt interessant. Og han havde rent faktisk en undervisningsplan! For at fange os startede han ud med at vise en tekstbid fra hhv. Beyonce og Tailor Swift. Kærlighedshistorier som lå tæt op af hinanden. Så viste han en bid af de tilhørende musikvideoer, ret forskellige. Herefter viste han en bid fra MTV awards, hvor Tailor Swift vinder en award, hvorefter Kayne West på scenen bekendtgør at det skulle have været Beyonce som vandt (jeg håber i kan følge med, det var faktisk virkeligt interessant). Herefter et klip fra youtube hvor en ung fyr fortæller hvad han mener om denne uddeling af awards, lagt ud allerede inden programmet var færdigt. Til sidst viste han en manipuleret video af Obama, hvor Kanye West bryder ind i hans tale. Også fra youtube.
Altså en række af digitale historier med samme udspring, men med forskellige plots og budskaber. Jeg tror det bliver et spændende fag!
Sidst på dagen havde jeg så to forelæsninger, den første om tanke- og pressefrihed, hvor vi diskuterede Kants frihedsbegreb, et budskab som umiddelbart var lidt svært at forstå, eftersom vi sad/stod sammepresset omkring 100 mennesker, i et undervisningslokale som nok var beregnet til 30. Og til sidst, fra 18-20, forestil jer hvor træt i hovedet jeg var på dette tidspunkt, en forelæsning om Bauhaus. Meget traditionelt holdt, hun snakkede i meget lang tid, vi lyttede. Det var virkeligt interessant, men hård kost for Signe Sander, som efter 7 mdrs sommerferie havde glemt hvordan man brugte hjernen, og lige pludseligt både skulle bruge den til at forstå et nyt sprog, forstå ny undervisning (alle mediefagene faktisk på overbygningsniveau), og forstå et nyt undervisningssystem. Lad mig sige det sådan, da jeg kom hjem, var en jumbobog det højeste akademiske niveau jeg kunne svinge mig op til!
Og nu er det i dag. Fridag igen, og i eftermiddag/aften kommer min kære fader og hans kone for at besøge mig i weekenden. Det glæder jeg mig meget til, men jeg må vist hellere rydde lidt op...
Det var fantastisk at komme i gang igen! Efter over 7 måneders sommerferie var mit akademiske jeg ganske forsvundet, og erstattet af et lidt rastløst, utrolig dovent og lettere deprimeret jeg. Jeg har indset det - jeg har brug for udfordringer og et mål, ellers går det den vej.
Ikke at det er nogen overraskelse, men det tyske universitetssystem er lige så udueligt som det danske... Alt er besværliggjort, alt tager lang tid. Ikke at den danske borgerservice hjælper på det - jeg skulle bruge en kopi af mit blå sygesikringskort til immitrikulationen, et kort som jeg bestilte for første gang et par måneder inden jeg tog afsted, og som jeg nu skal til at bestille for 5. gang. De nægter at indse at der må være en fejl i deres system, og bliver ved med at tro at det er posten det er galt med. Nå, men jeg fik dem overtalt til i det mindste at sende et bevis for at jeg er berretiget til sygesikring, dette havde de dog ikke mulighed for at maile, men måtte benytte sig af den nyeste teknologi inden for kommunal sagsbehandling; faxen (heldigvis havde min bror både adgang til fax, scanner og mail, så jeg blev immitrikuleret umiddelbart efter).
Internettet er kommet til TU (en forkortelse som internt bliver oversat til Technisch Unmöglich), men har nogenlunde den samme brugervenlighed som gennemskueligheden af muddervand. Man har mulighed for at vælge moduler fra modulkataloget, som også ganske nemt og overskueligt giver et overblik over hvor mange point man får. Det der ikke står er hvilke fag de består af, og et forsøg på at genfinde dem i fagkataloget er ganske umuligt. Her kan man så finde de forskellige fag, men hvor mange point man får for deltagelse forbliver uvist. Dette skyldes så også at man får forskellig point alt efter hvad man studerer, hvilken form for eksamen man vælger, og hvilken hjemmeopgaver man afleverer. Men ingen har en oversigt. Heller ikke studievejledningen. Og jeg, ligesom alle andre erasmusstudenter, aner ikke om mit med møje og besvær sammensatte skema overhovedet giver mig nok point...
Men mandag morgen begav jeg mig afsted til Uni. Det var en dejlig efterårsdag, og årstiden blev blidt understreget ved de utallige parkmedhjælpere der forsøgte at samle blade sammen i Tiergarten. Et Sisyfos-arbejde kan man roligt kalde det, Tiergarten er en af verdens største parker (altså i en by), og der er rigtigt mange træer, som lige nu er i færd med at smide bladene.
Men heldig er jeg, at min 50 minutters lange vej til uni, på cykel, til dels går igennem denne park, det gør godt med lidt natur fra morgenstunden.
Mandag består af kulturpraxis. Jeg var ganske nervøs, man føler sig lidt sær når man sidder der til en forlæsning og ikke rigtigt forstår hvad der bliver sagt, Tog mig dog sammen i pausen, og gik op til den søde professorinde, huskede at sige "Sie" og "Frau" og fik fremstammet noget med at jeg var erasmusstudentin fra Danmark. Men de er jo vant til det! For dem er det normalt at de har deres klasser fyldt med folk, der ikke forstår hvad de siger, og alle professorene har været virkeligt venlige og imødekommende. Efter forelæsningen som meget bestod af at definere hhv. kultur og højkultur, noget som jeg brugte hele sidste semester på, skulle vi have seminar. Nyt lokale, som på bedste Harry Potter vis lå på 1,5 etage! Et sted som var nær ved umuligt at finde, men som jeg, måske med hjælp fra den tyske universitetsbygningsgud, fandt til tiden, til forskel fra mange andre.
Kulturpraxis er erhvervsrettet kulturundervisning, og her har de fået et samarbejde med den tyske opera stablet på benene. Vi skal, med udgangspunkt i bydelen, lave et projekt med denne. Vi er startet med at udforske Charlottenburg, blevet delt op i grupper, og skal få en indsigt i forskellige dele som synes vigtige. Jeg er selv i en gruppe hvor vi skal udforske den sociale sammensætning.
Tirsdag står i medievidenskabens tegn. Jeg har et seminar som hedder online-aviser. I et lille bitte lokale, med få deltagere, hvoraf en kun er få uger gammel, men heldigvis forholdsvis stille, og en fantastisk underviser, Hr. Dittmar. Et fag hvor vi skal diskutere udviklingen af avismediet, hvor vi undersøger den kultur som står bag og de medieemperier som eksisterer: jeg er i en lille gruppe som skal kigge lidt nærmere på Berlusconi og hans fangearme ud i medieverdenen!
Onsdag har jeg fri, men torsdag er hård! Fra kl. 10-20 på uni. Igen mediefag, først et seminar om En-Passant-Medier med selvsamme Dittmar. Er stadig lidt i tvivl om begrebet, men det lader til at være medier som ikke som udgangspunkt har som formål at være et medie. Det kan være forskellige indpakninger som er dekoreret med enten reklamer, eller som Gajol-pakken f.eks. med små ordsprog. Det kan også være grafitti, tatoveringer og manipulerede plakater. Jeg vender tilbage når det står mere klart for mig!
Så et seminar om historiefortælling, fokuseret på de digitale medier. På trods af at underviseren på en eller anden måde havde fået skruet sin talehastighed op til et niveau over erasmusstudenters i forvejen ringe forståelsesniveau, virker det virkeligt interessant. Og han havde rent faktisk en undervisningsplan! For at fange os startede han ud med at vise en tekstbid fra hhv. Beyonce og Tailor Swift. Kærlighedshistorier som lå tæt op af hinanden. Så viste han en bid af de tilhørende musikvideoer, ret forskellige. Herefter viste han en bid fra MTV awards, hvor Tailor Swift vinder en award, hvorefter Kayne West på scenen bekendtgør at det skulle have været Beyonce som vandt (jeg håber i kan følge med, det var faktisk virkeligt interessant). Herefter et klip fra youtube hvor en ung fyr fortæller hvad han mener om denne uddeling af awards, lagt ud allerede inden programmet var færdigt. Til sidst viste han en manipuleret video af Obama, hvor Kanye West bryder ind i hans tale. Også fra youtube.
Altså en række af digitale historier med samme udspring, men med forskellige plots og budskaber. Jeg tror det bliver et spændende fag!
Sidst på dagen havde jeg så to forelæsninger, den første om tanke- og pressefrihed, hvor vi diskuterede Kants frihedsbegreb, et budskab som umiddelbart var lidt svært at forstå, eftersom vi sad/stod sammepresset omkring 100 mennesker, i et undervisningslokale som nok var beregnet til 30. Og til sidst, fra 18-20, forestil jer hvor træt i hovedet jeg var på dette tidspunkt, en forelæsning om Bauhaus. Meget traditionelt holdt, hun snakkede i meget lang tid, vi lyttede. Det var virkeligt interessant, men hård kost for Signe Sander, som efter 7 mdrs sommerferie havde glemt hvordan man brugte hjernen, og lige pludseligt både skulle bruge den til at forstå et nyt sprog, forstå ny undervisning (alle mediefagene faktisk på overbygningsniveau), og forstå et nyt undervisningssystem. Lad mig sige det sådan, da jeg kom hjem, var en jumbobog det højeste akademiske niveau jeg kunne svinge mig op til!
Og nu er det i dag. Fridag igen, og i eftermiddag/aften kommer min kære fader og hans kone for at besøge mig i weekenden. Det glæder jeg mig meget til, men jeg må vist hellere rydde lidt op...
mandag den 5. oktober 2009
Billeder (jeg undskylder den dårlige kvalitet, taget med telefon, da mit kamera ikke er i Berlin endnu)
Karakoke i Mauerpark
Operaens dårligste pladser, hvorfra man ikke kunne se scenen
Inde og se (høre) La Traviata
Vinderhus/båd i demoløb
Demo for alternative kultur og husprojekter. Væddeløb med hjemmebyggede huse
Kælekat hos mine sidste couchsurfere
Niko og Signe i kunstprojekt. Vi skulle tænke på vores synder i fotomaskine, og maskinen tilgav os herefter alt!
Niko i Berliner kunstsalon. Stort gammelt elværk fyldt med kunst
Ude og spise fantastisk mad på Bandol Sur Mer.
Alternativ byvandring. Gammelt nedlagt fabriksområde, hvor vi kunne kravle ind
Alternativ byvandring: Tasheles
Lucy. Gadekunst som handler om hvordan Lucy slår sin kat ihjel på forskellige måder...
Sofa hos Sarahs far
Til posten: tysk postcykel!
Min barndom i Berlin
I gaar koebte jeg en ghettoblaster! Ikke bare en ghettoblaster, men saadan en rigtig firkantet en, med to kassettebaandsafspillere, som man umiddelbart efter at have taget den i haanden, foeler en uimodstaaelig trang til at tage op paa skulderen...
Egentlig skulle jeg bare have en radio til mit koekken, og jeg tog med et par andre Erasmus-studenter til det mangfoldige Mauerpark loppemarked. Her kan man finde mangt og meget og selve Mauerpark er et virkeligt skoent sted, som med i gaars blaest var et virvar af drager, hunde, sandskyer og et meget populaert udendoers karaoke.
Jeg fik altsaa min radio til koekkenet, men fik ogsaa sat en masse tanker i gang; Berlin er for mig paa mange maader et sted fyldt med anakronismer. Her har der vaeret byrum nok til at bevare, eller naermere, ikke udrydde, det gamle, det forfaldne, det grimme, det anderledes. Som Koebenhavner er jeg nok en af de mange, som soergmodigt maa indse at dette ikke er tilfaeldet i den danske hovedstad. Kun paa udforskende cykelture med min storebror, er det lykkedes at finde noget af den by som var, og kun hvis man er opmaerksom, naar man at faa del i de alternative steder som popper op, Bolsjefabrikken, NV Auto Park, inden de forsvinder igen.
Jo, ogsaa i Berlin bestaar et oenske om at normalisere. Mange vil sikkert paastaa at jeg slet ikke oplever det rigtige Berlin her i aar 2009, og efter det nylige valg, kommer det nok heller ikke til at gaa i den retning, som jeg, og saa mange andre byboere synes gunstig. Men Berlin har det dog stadigt.
Den bytur som Nikoline, Julie og jeg var paa satte mig tilbage til min barndom, hvor jeg slog mine folder i en baggaard paa Oesterbro. Naar min ven Morten og jeg havde samlet moenter sammen til gaardsangeren, og vaeret alle opgangene rundt for at tjene lidt smaapenge paa alle taenkelige maader, tog han mig med ud paa eventyr. Vi kravlede over skraldeskuret og ind paa gamle forfaldne industrigrunde, vi kravlede under hegn, og igennem oedelagte mure. Her var en ny verden. For os boern, og sikkert ogsaa for mange alternative miljoeer.
Netop saadanne steder findes stadig i Berlin, huller i byen, eventyr og plads.
Ogsaa mine ferieture hos farmor er jeg blevet mindet om. SodaStreameren som hun havde i koekkenet, er paa magisk vis kommet ind i mit koekken i Berlin. Jo, en nyerne udgave, men stadig med den samme karakteristiske og ubeskrivelige lyd, naar der er kommet nok brus i vandet.
Paa mine efterhaanden mange ture rundt i berlinske hjem har jeg dog fundet en af bagisderne ved anakronismernes Berlin! Indretningen! Her har 90'erne paa uhyggelig vis sneget sig ind, og blevet, med trekantede cd-taarne, farvede trekanter paa sofaen og uhyggeligt mange gulvtaepper. Min egen lejlighed er hojt paa listen over raedselsindretninger, men disse dage bruger jeg paa at gemme saa meget som muligt vaek.
Nostalgi?! Ja... men aabenbart ting der medvirker til at goere en by fed for mig. Tanker sat i gang af en ting der egentlig er lidt foer min tid, men som allerede har skaffet mig megen street credit...
Hvis nogle skulle faa lyst til at sende et rigtigt brev (naar vi nu er ved anakronismerne), eller komme et smut forbi, er dette min nye adresse i Friedrichshain: Finowstraße 8A, 10247 Berlin.
Egentlig skulle jeg bare have en radio til mit koekken, og jeg tog med et par andre Erasmus-studenter til det mangfoldige Mauerpark loppemarked. Her kan man finde mangt og meget og selve Mauerpark er et virkeligt skoent sted, som med i gaars blaest var et virvar af drager, hunde, sandskyer og et meget populaert udendoers karaoke.
Jeg fik altsaa min radio til koekkenet, men fik ogsaa sat en masse tanker i gang; Berlin er for mig paa mange maader et sted fyldt med anakronismer. Her har der vaeret byrum nok til at bevare, eller naermere, ikke udrydde, det gamle, det forfaldne, det grimme, det anderledes. Som Koebenhavner er jeg nok en af de mange, som soergmodigt maa indse at dette ikke er tilfaeldet i den danske hovedstad. Kun paa udforskende cykelture med min storebror, er det lykkedes at finde noget af den by som var, og kun hvis man er opmaerksom, naar man at faa del i de alternative steder som popper op, Bolsjefabrikken, NV Auto Park, inden de forsvinder igen.
Jo, ogsaa i Berlin bestaar et oenske om at normalisere. Mange vil sikkert paastaa at jeg slet ikke oplever det rigtige Berlin her i aar 2009, og efter det nylige valg, kommer det nok heller ikke til at gaa i den retning, som jeg, og saa mange andre byboere synes gunstig. Men Berlin har det dog stadigt.
Den bytur som Nikoline, Julie og jeg var paa satte mig tilbage til min barndom, hvor jeg slog mine folder i en baggaard paa Oesterbro. Naar min ven Morten og jeg havde samlet moenter sammen til gaardsangeren, og vaeret alle opgangene rundt for at tjene lidt smaapenge paa alle taenkelige maader, tog han mig med ud paa eventyr. Vi kravlede over skraldeskuret og ind paa gamle forfaldne industrigrunde, vi kravlede under hegn, og igennem oedelagte mure. Her var en ny verden. For os boern, og sikkert ogsaa for mange alternative miljoeer.
Netop saadanne steder findes stadig i Berlin, huller i byen, eventyr og plads.
Ogsaa mine ferieture hos farmor er jeg blevet mindet om. SodaStreameren som hun havde i koekkenet, er paa magisk vis kommet ind i mit koekken i Berlin. Jo, en nyerne udgave, men stadig med den samme karakteristiske og ubeskrivelige lyd, naar der er kommet nok brus i vandet.
Paa mine efterhaanden mange ture rundt i berlinske hjem har jeg dog fundet en af bagisderne ved anakronismernes Berlin! Indretningen! Her har 90'erne paa uhyggelig vis sneget sig ind, og blevet, med trekantede cd-taarne, farvede trekanter paa sofaen og uhyggeligt mange gulvtaepper. Min egen lejlighed er hojt paa listen over raedselsindretninger, men disse dage bruger jeg paa at gemme saa meget som muligt vaek.
Nostalgi?! Ja... men aabenbart ting der medvirker til at goere en by fed for mig. Tanker sat i gang af en ting der egentlig er lidt foer min tid, men som allerede har skaffet mig megen street credit...
Hvis nogle skulle faa lyst til at sende et rigtigt brev (naar vi nu er ved anakronismerne), eller komme et smut forbi, er dette min nye adresse i Friedrichshain: Finowstraße 8A, 10247 Berlin.
lørdag den 19. september 2009
Ny lejlighed
Jeg er jo kommet helt bagud med min blog! -Det må jeg rette op på!
Jeg skifter hermed omgivelser fra en seng i en villa i Treptow, til en brun kunstlædersofa på et hostel i Friedrichshain.
Sarahs familie var virkeligt gæstfrie, jeg havde en dejlig uge der, hvor jeg fik ro til at søge lejlighed. Og det gjorde jeg så. Jeg brugte næsten alt min tid på internettet, hvor jeg skrev tonsvis af mails (hvis de da vejer noget?!) . Og så drønede jeg ellers rundt i Berlin og så på lejligheder. Jeg vil sige man får et ret godt kendskab til byen og dens transportnet når man søger lejlighed, og samtidig får man også et interessant indblik i den berlinske hverdag. Når disse positive sider er sagt, må jeg dog også sige at det var noget hårdt og stressende. Det var ikke så nemt som jeg havde troet, der er jo studiestart for alle nu, og der er mange der søger. Men lykkens gudinde smilede til mig, eller rettere sagt Holger gjorde, han inviterede mig nemlig til at komme og se hans fine lejlighed i Friedrichshain, og på trods af at han vist havde røget en joint eller to da jeg ankom, var han parat til at leje lejligheden til mig. Det sagde jeg glad ja til, han måtte sige nej til 9 andre og så havde jeg ellers en lejlighed. (det skal lige siges at han var meget klar og delvist fornuftig, da jeg tog ud og skrev kontrakt)
Lejligheden er 55 kvm. Den har 2 værelser; en stor stue og et lille soveværelse. Så er der et stort badeværelse med badekar, en lang gang og et lille fint køkken. Så der er masser af plads til gæster og fester:-)
Jeg flytter i slutningen af september, altså lige om lidt, og jeg glæder mig!! Det er et virkeligt dejligt område, meget hipt, og meget pulserende!
Da der ligesom var kommet ro på lejlighedssituationen besluttede jeg mig til en lille smuttur til DK. Frands blev 30 år og han og Rie havde inviteret mig til Ballum. Det er jo så tæt på at være Tyskland som noget kan være, ud over Tyskland selv selvfølgelig, og det var også lykkedes dem på mirakuløs vis at skaffe mig et lift fra Berlin. Så farvel til den dejlige familie i Treptow, de tilbød mig ellers at jeg kunne komme tilbage efter weekenden, men da syntes jeg at jeg havde modtaget nok af deres gæstfrihed. Så efter en hektisk tur i Ballum, med den største fiskebuffet jeg længe har set, og lidt for mange snaps som resulterede en overvældende Signeinfluenza i maven næste dag, tog jeg tilbage til Berlin mandag og indlogerede mig på dette hostel.
På mandag kan jeg bo hos en ny couchsurfer indtil torsdag, og så begynder det vist heldigvis at nærme sig med min permanente flytning. Det bliver rart at få lidt ro på.
Ellers synes jeg at dagene flyver afsted. Kan slet ikke følge med. Jeg har tysk kursus hver dag fra 14-18 og om aftenen sker der stort set noget hver dag. Erasmus teamet er meget socialt, og det gælder jo lidt om at være på fra start af. Det er nu noget udmattende!
Formiddagene går med at ordne formelle ting, bank, folkeregister osv. osv. Så jeg synes det står sløjt til med min afslapningskvote på nuværende tidspunkt!
Nu til noget andet: I denne weekend er der en flok på ca. 35.000, mere eller mindre sindsyge mennesker, som har tænkt sig at løbe omkring 42 km. rundt i Berlin?! Jeg tænker at man må blive lettere forvirret når man møder muren i Berlin... (aj, ok, det er jo ikke sjovt...) Nå, to af de her løbere er Nikoline og hendes veninde, og de ankom derfor med et kun lidt forsinket Easy-jet fly i går. Nu er de så på pasta/rødbedesaftkur indtil søndag, men herefter regner jeg bestemt med at vi skal rundt og finde lidt af Berlins natteliv! I dag bevæger vi os på alternativ byvandring, ud for at se på grafitti og subkulturelle højdepunkter i Berlin. Yeah!
Alt for nu! Håber at alt er godt hos jer!
Jeg skifter hermed omgivelser fra en seng i en villa i Treptow, til en brun kunstlædersofa på et hostel i Friedrichshain.
Sarahs familie var virkeligt gæstfrie, jeg havde en dejlig uge der, hvor jeg fik ro til at søge lejlighed. Og det gjorde jeg så. Jeg brugte næsten alt min tid på internettet, hvor jeg skrev tonsvis af mails (hvis de da vejer noget?!) . Og så drønede jeg ellers rundt i Berlin og så på lejligheder. Jeg vil sige man får et ret godt kendskab til byen og dens transportnet når man søger lejlighed, og samtidig får man også et interessant indblik i den berlinske hverdag. Når disse positive sider er sagt, må jeg dog også sige at det var noget hårdt og stressende. Det var ikke så nemt som jeg havde troet, der er jo studiestart for alle nu, og der er mange der søger. Men lykkens gudinde smilede til mig, eller rettere sagt Holger gjorde, han inviterede mig nemlig til at komme og se hans fine lejlighed i Friedrichshain, og på trods af at han vist havde røget en joint eller to da jeg ankom, var han parat til at leje lejligheden til mig. Det sagde jeg glad ja til, han måtte sige nej til 9 andre og så havde jeg ellers en lejlighed. (det skal lige siges at han var meget klar og delvist fornuftig, da jeg tog ud og skrev kontrakt)
Lejligheden er 55 kvm. Den har 2 værelser; en stor stue og et lille soveværelse. Så er der et stort badeværelse med badekar, en lang gang og et lille fint køkken. Så der er masser af plads til gæster og fester:-)
Jeg flytter i slutningen af september, altså lige om lidt, og jeg glæder mig!! Det er et virkeligt dejligt område, meget hipt, og meget pulserende!
Da der ligesom var kommet ro på lejlighedssituationen besluttede jeg mig til en lille smuttur til DK. Frands blev 30 år og han og Rie havde inviteret mig til Ballum. Det er jo så tæt på at være Tyskland som noget kan være, ud over Tyskland selv selvfølgelig, og det var også lykkedes dem på mirakuløs vis at skaffe mig et lift fra Berlin. Så farvel til den dejlige familie i Treptow, de tilbød mig ellers at jeg kunne komme tilbage efter weekenden, men da syntes jeg at jeg havde modtaget nok af deres gæstfrihed. Så efter en hektisk tur i Ballum, med den største fiskebuffet jeg længe har set, og lidt for mange snaps som resulterede en overvældende Signeinfluenza i maven næste dag, tog jeg tilbage til Berlin mandag og indlogerede mig på dette hostel.
På mandag kan jeg bo hos en ny couchsurfer indtil torsdag, og så begynder det vist heldigvis at nærme sig med min permanente flytning. Det bliver rart at få lidt ro på.
Ellers synes jeg at dagene flyver afsted. Kan slet ikke følge med. Jeg har tysk kursus hver dag fra 14-18 og om aftenen sker der stort set noget hver dag. Erasmus teamet er meget socialt, og det gælder jo lidt om at være på fra start af. Det er nu noget udmattende!
Formiddagene går med at ordne formelle ting, bank, folkeregister osv. osv. Så jeg synes det står sløjt til med min afslapningskvote på nuværende tidspunkt!
Nu til noget andet: I denne weekend er der en flok på ca. 35.000, mere eller mindre sindsyge mennesker, som har tænkt sig at løbe omkring 42 km. rundt i Berlin?! Jeg tænker at man må blive lettere forvirret når man møder muren i Berlin... (aj, ok, det er jo ikke sjovt...) Nå, to af de her løbere er Nikoline og hendes veninde, og de ankom derfor med et kun lidt forsinket Easy-jet fly i går. Nu er de så på pasta/rødbedesaftkur indtil søndag, men herefter regner jeg bestemt med at vi skal rundt og finde lidt af Berlins natteliv! I dag bevæger vi os på alternativ byvandring, ud for at se på grafitti og subkulturelle højdepunkter i Berlin. Yeah!
Alt for nu! Håber at alt er godt hos jer!
søndag den 6. september 2009
Den første tid
Godmorgen! Så har jeg endelig energien til at skrive lidt igen, det er jo hårdt arbejde det her!!
Nå, sidst jeg forlod jer, sad jeg på en café på Alexanderplatz, og nu ligger jeg så i en seng i Treptow. En lidt anderledes situation kan man måske fristes til at sige, men dog stadig upsprunget af samme idé; Berlin.
Da jeg havde drukket min kaffe ud i onsdags, bevægede jeg mig mod Friedrichshain, hvor jeg jo havde en aftale med et par couchsurfere. Steve og Antje gav mig en skøn velkomst, lige bortset fra en lille misforståelse, som resulterede i at jeg ventede neden for opgangen i 1,5 time, mens Steve sad oppe i lejligheden... Heldigvis fandt vi hinanden til sidst, kun med en smule hjælp fra den vietnamesiske blomsterhandler!
De havde en skøn sofa, og en af de her kæmpe puder, som åbenbart er populære i Tyskland, da jeg også har en her, og som er helt fantastiske at lade hovedet synke ned i, efter en lang dag. Og så var de bare så hjælpsomme! Antje, som læste til eksamen mens jeg var der, hjalp mig med at lede efter lejligheder, og viste mig også lidt rundt i byen. Hun snakkede alt for godt engelsk, så vi kom tit til at slå over i det, men jeg fik da også øvet mig lidt på mit tyske.
Og så har jeg været henne og se mit universitet for første gang! Et højhus på 20 etager - bom, så ligger det lige der. Var oppe i kantinen på 20., hvor der er en fantastisk udsigt over Berlin. Det ligger i Charlottenburg, og lige i nærheden ligger en pølsevogn, som Antje havde anbefalet. Curry something 36... Og selvfølgelig, når man nu er i Berlin, og når man nu står over for at skulle tage sin tysk-test, måtte jeg lige prøve en. Som det fremgår af billedet, var det en succes,
og om det så var denne currywursts skyld, eller bare den Berlinske vind i mit hår, bestod jeg min prøve med bravour. Opnåede endda et b1 niveau, som jeg overhovedet ikke føler mig fortjent til! Men jeg skal i hvertfald starte på tysk-kursus på mandag!Nå, da lørdag oprandt måtte jeg finde en ny sofa, og min veninde Sarah var så god at spørge sin far, som bor her i Treptow. Og her har jeg fået endnu en overvældende modtagelse, og bor nu hos denne lille familie, i kælderen i et kæmpe værelse i et Berlinsk villa-kvarter.
Og nu må jeg hellere til at stå op. Skal ud og se på min første lejlighed i dag, så kryds fingre for mig!
lørdag den 5. september 2009
onsdag den 2. september 2009
Ankomst
Så lykkedes det, jeg er i Berlin!
Sidder og drikker kaffe og ryger en velfortjent smøg på Alexanderplatz, kigger ud over det tyske landskab... som nu nok mere er det tyske turistlandskab, men hvad faen. Det lykkedes mig at bestille min kaffe og internet på tysk, kun blandet med få engelske gloser. Ja ja, det går fremad!
Turen gik godt. Jeg var noget træt da jeg stod op kl. 5 i morges, efter kun 3 timers søvn, som følge af rare farvelbajere med vennerne. Dejligt at få sagt ordentligt farvel til så mange. Men jeg måtte jo finde min bus, og da jeg først var vel sat i mit sæde, sov jeg stort set resten af vejen. Endnu en gang kom mit fortræffelige sovegen mig til hjælp.
Desværre er en af mine couchsurferværters bedstemor død i går. Stakkels pige, men utroligt nok har hun stadig overskud til at have mig i nat og i morgen. Kun en smule udsat til i aften pga. bisættelsen. Så senere hopper jeg på en eller anden U-bahn og finder min sofa.
Jeg er spændt og træt og tosset med kaffe!
Sidder og drikker kaffe og ryger en velfortjent smøg på Alexanderplatz, kigger ud over det tyske landskab... som nu nok mere er det tyske turistlandskab, men hvad faen. Det lykkedes mig at bestille min kaffe og internet på tysk, kun blandet med få engelske gloser. Ja ja, det går fremad!
Turen gik godt. Jeg var noget træt da jeg stod op kl. 5 i morges, efter kun 3 timers søvn, som følge af rare farvelbajere med vennerne. Dejligt at få sagt ordentligt farvel til så mange. Men jeg måtte jo finde min bus, og da jeg først var vel sat i mit sæde, sov jeg stort set resten af vejen. Endnu en gang kom mit fortræffelige sovegen mig til hjælp.
Desværre er en af mine couchsurferværters bedstemor død i går. Stakkels pige, men utroligt nok har hun stadig overskud til at have mig i nat og i morgen. Kun en smule udsat til i aften pga. bisættelsen. Så senere hopper jeg på en eller anden U-bahn og finder min sofa.
Jeg er spændt og træt og tosset med kaffe!
onsdag den 26. august 2009
...og hvordan finder jeg det?
Det er vist aldrig helt nemt at skulle stoppe op i sit liv og springe over i et andet, men det er egentlig lidt det jeg har fornemmelsen af at gøre nu.
Jeg er mere skræmt end jeg giver udtryk for, men siden jeg fik betalingen igennem på min busbillet, har jeg også kunne mærke den lille forventningsmus i maven. Den der gør at jeg bliver nød til at hvine højt en gang i mellem, når det nogle gange går op for mig at jeg faktisk står overfor at skulle ud at rejse i et halvt år.
Det er nemlig den lille mus, der kan huske alle mine andre dejlige rejser, på trods af at resten af mit så magelige sind, for længst er gået i hverdags-mode, og egentlig synes at det der med at rejse er lidt besværligt, og hvis det nu endelig skal til, hvorfor behøver jeg så at gøre det så besværligt for mig selv?!
Hey, men jeg har en busbillet. Det er vel sådan man starter alt det her. Et sted og bo og sådan, det løser sig vel. Og det der sprog som de har for vane at tale i Tyskland, det sniger sig vel også ind på mig langsomt...
I hvertfald vil jeg starte ud med at couchsurfe, nu må det være på tide at jeg også oplever andre folks sofaer tæt på, og når man nu har den ærefulde titel af Erasmus-studerende, så er det vel begrænset, hvor meget man bliver tabt på jorden?!
Men jeg er bange...
Efter et par opfordringer får i nu den her blog. Her vil jeg forsøge at holde jer opdateret om mine udskejelser i det tyske. Men lige nu skal jeg videre med mit projekt lejlighed-skal-gøres-i-stand-til-udlejning-i-et-halvt-år.
Jeg er stadig i København, lidt endnu.
Signe
Jeg er mere skræmt end jeg giver udtryk for, men siden jeg fik betalingen igennem på min busbillet, har jeg også kunne mærke den lille forventningsmus i maven. Den der gør at jeg bliver nød til at hvine højt en gang i mellem, når det nogle gange går op for mig at jeg faktisk står overfor at skulle ud at rejse i et halvt år.
Det er nemlig den lille mus, der kan huske alle mine andre dejlige rejser, på trods af at resten af mit så magelige sind, for længst er gået i hverdags-mode, og egentlig synes at det der med at rejse er lidt besværligt, og hvis det nu endelig skal til, hvorfor behøver jeg så at gøre det så besværligt for mig selv?!
Hey, men jeg har en busbillet. Det er vel sådan man starter alt det her. Et sted og bo og sådan, det løser sig vel. Og det der sprog som de har for vane at tale i Tyskland, det sniger sig vel også ind på mig langsomt...
I hvertfald vil jeg starte ud med at couchsurfe, nu må det være på tide at jeg også oplever andre folks sofaer tæt på, og når man nu har den ærefulde titel af Erasmus-studerende, så er det vel begrænset, hvor meget man bliver tabt på jorden?!
Men jeg er bange...
Efter et par opfordringer får i nu den her blog. Her vil jeg forsøge at holde jer opdateret om mine udskejelser i det tyske. Men lige nu skal jeg videre med mit projekt lejlighed-skal-gøres-i-stand-til-udlejning-i-et-halvt-år.
Jeg er stadig i København, lidt endnu.
Signe
Abonner på:
Opslag (Atom)