Det er nok også nået til Danmark, hysteriet over 20 års jubilæet for Berlinmurens fald. Som i nok fornemmer har jeg en lettere negativ tilgang til alt hurlumhejet, og det skyldes ikke kun den massive hegnsopsættelse som Berlin har været igennem den sidste tid, og som har forhindret mig i at cykle til uni, uden først at skulle fare rundt på Tiergartens lastbilopkørte mudderstier (sure gamle dame), jeg har også en aversion mod folk der mødes i kæmpe flokke, klapper sig selv og hinanden på skuldrende (også selvom ham der står ved siden af og griner smøret er Berlusconi og ham der holder din anden hånd er Medvedev...), bliver rørt over virkeligt dårlig musik, og holder lange taler om velfungerende demokrati.
På trods af alt dette, og på trods af det meget insisterende regnvejr som fortsatte ufortrødent dagen igennem, fejrede jeg også den 9. november.
Jeg havde meldt mig til et kunstprojekt, Mauer Mob, hvor meningen var at vi 30.000 deltagere skulle genopbygge muren, men altså af mennesker. Jeg syntes at det var et meget stærkt symbolsk projekt, og det var da også indeholdt at vi skulle tænke over de mure der var i dag og som til stadighed bliver bygget, fysiske eller psykiske. Desværre var projektet præget af manglende organisation og ledelse, og da dagen oprandt var kun 10.000 tilmeldt. Heraf blev over 2/3 væk, på grund af tvivl om udførelse og selvfølgeligt dårligt vejr. Men det lykkedes os alligevel at danne en lille kæde hvor jeg var, og med lys og lygter så det da også ganske pænt ud.
Efterfølgende ville jeg, på trods af rygter om massive folkemængder, gerne lige ind og snuse til Brandenburger Tor. Ganske rigtigt var Unter den Linden (gaden som fører op til Brandenburger Tor) ganske overrandt af fejrende regnvåde mennesker, men snu som en ræv kørte jeg om bagved, og fandt en ganske udemærket storskærm tæt på mindesmærket for de myrdede jøder i Europa. Egentlig en virkelig passende placering, da man sådan også blev mindet om krystalnatten (novemberpogrome 1938 politisk korrekt) som også fandt sted på denne dato, så tæt forbundet til den tyske skæbne.
Efter lidt flødebollemusik, væltning af dominobrikker og et lidt småærgeligt fyrværkeri over Brandenburger Tor tænkte jeg; "var det det...?". Men nej, et kæmpe brag på min venstre side fik mig til at fare sammen og i et splitsekund tænke at så kom terrorangrebet (nå ja, man er vel lidt påvirket af tidens frygtindoktrinering, og hvilken dato havde været bedre valgt, ikke nok er det Tysklands skæbnesdag, men rent faktisk også 9/11...), men med mindre at mine opfundne terrorister gik efter kaninerne i Tiergarten, og pludselig også havde fået et virkeligt smukt æstetisk udtryk, var det bare et overraskelsesangreb fra fyrværkerimeisterens side, og jeg stod perfekt for. Det var virkeligt et prægtigt syn (det som ikke var dækket af tunge regnskyer).
- Så fik jeg fejret fejret den bunke mursten, og nu håber jeg bare at de vil stoppe med at snakke om det, eller i det mindste flytte fokus hen på nogle andre mure...
