Jeg kan lige så godt sige det fra start, det kan godt være at dette bliver et lidt uni-nørdet blogindlæg, da jeg kommer til at snakke om LP-point, moduler og tyske professorer... Jeg er altså startet på Technische Universität Berlin!
Det var fantastisk at komme i gang igen! Efter over 7 måneders sommerferie var mit akademiske jeg ganske forsvundet, og erstattet af et lidt rastløst, utrolig dovent og lettere deprimeret jeg. Jeg har indset det - jeg har brug for udfordringer og et mål, ellers går det den vej.
Ikke at det er nogen overraskelse, men det tyske universitetssystem er lige så udueligt som det danske... Alt er besværliggjort, alt tager lang tid. Ikke at den danske borgerservice hjælper på det - jeg skulle bruge en kopi af mit blå sygesikringskort til immitrikulationen, et kort som jeg bestilte for første gang et par måneder inden jeg tog afsted, og som jeg nu skal til at bestille for 5. gang. De nægter at indse at der må være en fejl i deres system, og bliver ved med at tro at det er posten det er galt med. Nå, men jeg fik dem overtalt til i det mindste at sende et bevis for at jeg er berretiget til sygesikring, dette havde de dog ikke mulighed for at maile, men måtte benytte sig af den nyeste teknologi inden for kommunal sagsbehandling; faxen (heldigvis havde min bror både adgang til fax, scanner og mail, så jeg blev immitrikuleret umiddelbart efter).
Internettet er kommet til TU (en forkortelse som internt bliver oversat til Technisch Unmöglich), men har nogenlunde den samme brugervenlighed som gennemskueligheden af muddervand. Man har mulighed for at vælge moduler fra modulkataloget, som også ganske nemt og overskueligt giver et overblik over hvor mange point man får. Det der ikke står er hvilke fag de består af, og et forsøg på at genfinde dem i fagkataloget er ganske umuligt. Her kan man så finde de forskellige fag, men hvor mange point man får for deltagelse forbliver uvist. Dette skyldes så også at man får forskellig point alt efter hvad man studerer, hvilken form for eksamen man vælger, og hvilken hjemmeopgaver man afleverer. Men ingen har en oversigt. Heller ikke studievejledningen. Og jeg, ligesom alle andre erasmusstudenter, aner ikke om mit med møje og besvær sammensatte skema overhovedet giver mig nok point...
Men mandag morgen begav jeg mig afsted til Uni. Det var en dejlig efterårsdag, og årstiden blev blidt understreget ved de utallige parkmedhjælpere der forsøgte at samle blade sammen i Tiergarten. Et Sisyfos-arbejde kan man roligt kalde det, Tiergarten er en af verdens største parker (altså i en by), og der er rigtigt mange træer, som lige nu er i færd med at smide bladene.
Men heldig er jeg, at min 50 minutters lange vej til uni, på cykel, til dels går igennem denne park, det gør godt med lidt natur fra morgenstunden.
Mandag består af kulturpraxis. Jeg var ganske nervøs, man føler sig lidt sær når man sidder der til en forlæsning og ikke rigtigt forstår hvad der bliver sagt, Tog mig dog sammen i pausen, og gik op til den søde professorinde, huskede at sige "Sie" og "Frau" og fik fremstammet noget med at jeg var erasmusstudentin fra Danmark. Men de er jo vant til det! For dem er det normalt at de har deres klasser fyldt med folk, der ikke forstår hvad de siger, og alle professorene har været virkeligt venlige og imødekommende. Efter forelæsningen som meget bestod af at definere hhv. kultur og højkultur, noget som jeg brugte hele sidste semester på, skulle vi have seminar. Nyt lokale, som på bedste Harry Potter vis lå på 1,5 etage! Et sted som var nær ved umuligt at finde, men som jeg, måske med hjælp fra den tyske universitetsbygningsgud, fandt til tiden, til forskel fra mange andre.
Kulturpraxis er erhvervsrettet kulturundervisning, og her har de fået et samarbejde med den tyske opera stablet på benene. Vi skal, med udgangspunkt i bydelen, lave et projekt med denne. Vi er startet med at udforske Charlottenburg, blevet delt op i grupper, og skal få en indsigt i forskellige dele som synes vigtige. Jeg er selv i en gruppe hvor vi skal udforske den sociale sammensætning.
Tirsdag står i medievidenskabens tegn. Jeg har et seminar som hedder online-aviser. I et lille bitte lokale, med få deltagere, hvoraf en kun er få uger gammel, men heldigvis forholdsvis stille, og en fantastisk underviser, Hr. Dittmar. Et fag hvor vi skal diskutere udviklingen af avismediet, hvor vi undersøger den kultur som står bag og de medieemperier som eksisterer: jeg er i en lille gruppe som skal kigge lidt nærmere på Berlusconi og hans fangearme ud i medieverdenen!
Onsdag har jeg fri, men torsdag er hård! Fra kl. 10-20 på uni. Igen mediefag, først et seminar om En-Passant-Medier med selvsamme Dittmar. Er stadig lidt i tvivl om begrebet, men det lader til at være medier som ikke som udgangspunkt har som formål at være et medie. Det kan være forskellige indpakninger som er dekoreret med enten reklamer, eller som Gajol-pakken f.eks. med små ordsprog. Det kan også være grafitti, tatoveringer og manipulerede plakater. Jeg vender tilbage når det står mere klart for mig!
Så et seminar om historiefortælling, fokuseret på de digitale medier. På trods af at underviseren på en eller anden måde havde fået skruet sin talehastighed op til et niveau over erasmusstudenters i forvejen ringe forståelsesniveau, virker det virkeligt interessant. Og han havde rent faktisk en undervisningsplan! For at fange os startede han ud med at vise en tekstbid fra hhv. Beyonce og Tailor Swift. Kærlighedshistorier som lå tæt op af hinanden. Så viste han en bid af de tilhørende musikvideoer, ret forskellige. Herefter viste han en bid fra MTV awards, hvor Tailor Swift vinder en award, hvorefter Kayne West på scenen bekendtgør at det skulle have været Beyonce som vandt (jeg håber i kan følge med, det var faktisk virkeligt interessant). Herefter et klip fra youtube hvor en ung fyr fortæller hvad han mener om denne uddeling af awards, lagt ud allerede inden programmet var færdigt. Til sidst viste han en manipuleret video af Obama, hvor Kanye West bryder ind i hans tale. Også fra youtube.
Altså en række af digitale historier med samme udspring, men med forskellige plots og budskaber. Jeg tror det bliver et spændende fag!
Sidst på dagen havde jeg så to forelæsninger, den første om tanke- og pressefrihed, hvor vi diskuterede Kants frihedsbegreb, et budskab som umiddelbart var lidt svært at forstå, eftersom vi sad/stod sammepresset omkring 100 mennesker, i et undervisningslokale som nok var beregnet til 30. Og til sidst, fra 18-20, forestil jer hvor træt i hovedet jeg var på dette tidspunkt, en forelæsning om Bauhaus. Meget traditionelt holdt, hun snakkede i meget lang tid, vi lyttede. Det var virkeligt interessant, men hård kost for Signe Sander, som efter 7 mdrs sommerferie havde glemt hvordan man brugte hjernen, og lige pludseligt både skulle bruge den til at forstå et nyt sprog, forstå ny undervisning (alle mediefagene faktisk på overbygningsniveau), og forstå et nyt undervisningssystem. Lad mig sige det sådan, da jeg kom hjem, var en jumbobog det højeste akademiske niveau jeg kunne svinge mig op til!
Og nu er det i dag. Fridag igen, og i eftermiddag/aften kommer min kære fader og hans kone for at besøge mig i weekenden. Det glæder jeg mig meget til, men jeg må vist hellere rydde lidt op...
fredag den 23. oktober 2009
mandag den 5. oktober 2009
Billeder (jeg undskylder den dårlige kvalitet, taget med telefon, da mit kamera ikke er i Berlin endnu)
Karakoke i Mauerpark
Operaens dårligste pladser, hvorfra man ikke kunne se scenen
Inde og se (høre) La Traviata
Vinderhus/båd i demoløb
Demo for alternative kultur og husprojekter. Væddeløb med hjemmebyggede huse
Kælekat hos mine sidste couchsurfere
Niko og Signe i kunstprojekt. Vi skulle tænke på vores synder i fotomaskine, og maskinen tilgav os herefter alt!
Niko i Berliner kunstsalon. Stort gammelt elværk fyldt med kunst
Ude og spise fantastisk mad på Bandol Sur Mer.
Alternativ byvandring. Gammelt nedlagt fabriksområde, hvor vi kunne kravle ind
Alternativ byvandring: Tasheles
Lucy. Gadekunst som handler om hvordan Lucy slår sin kat ihjel på forskellige måder...
Sofa hos Sarahs far
Til posten: tysk postcykel!
Min barndom i Berlin
I gaar koebte jeg en ghettoblaster! Ikke bare en ghettoblaster, men saadan en rigtig firkantet en, med to kassettebaandsafspillere, som man umiddelbart efter at have taget den i haanden, foeler en uimodstaaelig trang til at tage op paa skulderen...
Egentlig skulle jeg bare have en radio til mit koekken, og jeg tog med et par andre Erasmus-studenter til det mangfoldige Mauerpark loppemarked. Her kan man finde mangt og meget og selve Mauerpark er et virkeligt skoent sted, som med i gaars blaest var et virvar af drager, hunde, sandskyer og et meget populaert udendoers karaoke.
Jeg fik altsaa min radio til koekkenet, men fik ogsaa sat en masse tanker i gang; Berlin er for mig paa mange maader et sted fyldt med anakronismer. Her har der vaeret byrum nok til at bevare, eller naermere, ikke udrydde, det gamle, det forfaldne, det grimme, det anderledes. Som Koebenhavner er jeg nok en af de mange, som soergmodigt maa indse at dette ikke er tilfaeldet i den danske hovedstad. Kun paa udforskende cykelture med min storebror, er det lykkedes at finde noget af den by som var, og kun hvis man er opmaerksom, naar man at faa del i de alternative steder som popper op, Bolsjefabrikken, NV Auto Park, inden de forsvinder igen.
Jo, ogsaa i Berlin bestaar et oenske om at normalisere. Mange vil sikkert paastaa at jeg slet ikke oplever det rigtige Berlin her i aar 2009, og efter det nylige valg, kommer det nok heller ikke til at gaa i den retning, som jeg, og saa mange andre byboere synes gunstig. Men Berlin har det dog stadigt.
Den bytur som Nikoline, Julie og jeg var paa satte mig tilbage til min barndom, hvor jeg slog mine folder i en baggaard paa Oesterbro. Naar min ven Morten og jeg havde samlet moenter sammen til gaardsangeren, og vaeret alle opgangene rundt for at tjene lidt smaapenge paa alle taenkelige maader, tog han mig med ud paa eventyr. Vi kravlede over skraldeskuret og ind paa gamle forfaldne industrigrunde, vi kravlede under hegn, og igennem oedelagte mure. Her var en ny verden. For os boern, og sikkert ogsaa for mange alternative miljoeer.
Netop saadanne steder findes stadig i Berlin, huller i byen, eventyr og plads.
Ogsaa mine ferieture hos farmor er jeg blevet mindet om. SodaStreameren som hun havde i koekkenet, er paa magisk vis kommet ind i mit koekken i Berlin. Jo, en nyerne udgave, men stadig med den samme karakteristiske og ubeskrivelige lyd, naar der er kommet nok brus i vandet.
Paa mine efterhaanden mange ture rundt i berlinske hjem har jeg dog fundet en af bagisderne ved anakronismernes Berlin! Indretningen! Her har 90'erne paa uhyggelig vis sneget sig ind, og blevet, med trekantede cd-taarne, farvede trekanter paa sofaen og uhyggeligt mange gulvtaepper. Min egen lejlighed er hojt paa listen over raedselsindretninger, men disse dage bruger jeg paa at gemme saa meget som muligt vaek.
Nostalgi?! Ja... men aabenbart ting der medvirker til at goere en by fed for mig. Tanker sat i gang af en ting der egentlig er lidt foer min tid, men som allerede har skaffet mig megen street credit...
Hvis nogle skulle faa lyst til at sende et rigtigt brev (naar vi nu er ved anakronismerne), eller komme et smut forbi, er dette min nye adresse i Friedrichshain: Finowstraße 8A, 10247 Berlin.
Egentlig skulle jeg bare have en radio til mit koekken, og jeg tog med et par andre Erasmus-studenter til det mangfoldige Mauerpark loppemarked. Her kan man finde mangt og meget og selve Mauerpark er et virkeligt skoent sted, som med i gaars blaest var et virvar af drager, hunde, sandskyer og et meget populaert udendoers karaoke.
Jeg fik altsaa min radio til koekkenet, men fik ogsaa sat en masse tanker i gang; Berlin er for mig paa mange maader et sted fyldt med anakronismer. Her har der vaeret byrum nok til at bevare, eller naermere, ikke udrydde, det gamle, det forfaldne, det grimme, det anderledes. Som Koebenhavner er jeg nok en af de mange, som soergmodigt maa indse at dette ikke er tilfaeldet i den danske hovedstad. Kun paa udforskende cykelture med min storebror, er det lykkedes at finde noget af den by som var, og kun hvis man er opmaerksom, naar man at faa del i de alternative steder som popper op, Bolsjefabrikken, NV Auto Park, inden de forsvinder igen.
Jo, ogsaa i Berlin bestaar et oenske om at normalisere. Mange vil sikkert paastaa at jeg slet ikke oplever det rigtige Berlin her i aar 2009, og efter det nylige valg, kommer det nok heller ikke til at gaa i den retning, som jeg, og saa mange andre byboere synes gunstig. Men Berlin har det dog stadigt.
Den bytur som Nikoline, Julie og jeg var paa satte mig tilbage til min barndom, hvor jeg slog mine folder i en baggaard paa Oesterbro. Naar min ven Morten og jeg havde samlet moenter sammen til gaardsangeren, og vaeret alle opgangene rundt for at tjene lidt smaapenge paa alle taenkelige maader, tog han mig med ud paa eventyr. Vi kravlede over skraldeskuret og ind paa gamle forfaldne industrigrunde, vi kravlede under hegn, og igennem oedelagte mure. Her var en ny verden. For os boern, og sikkert ogsaa for mange alternative miljoeer.
Netop saadanne steder findes stadig i Berlin, huller i byen, eventyr og plads.
Ogsaa mine ferieture hos farmor er jeg blevet mindet om. SodaStreameren som hun havde i koekkenet, er paa magisk vis kommet ind i mit koekken i Berlin. Jo, en nyerne udgave, men stadig med den samme karakteristiske og ubeskrivelige lyd, naar der er kommet nok brus i vandet.
Paa mine efterhaanden mange ture rundt i berlinske hjem har jeg dog fundet en af bagisderne ved anakronismernes Berlin! Indretningen! Her har 90'erne paa uhyggelig vis sneget sig ind, og blevet, med trekantede cd-taarne, farvede trekanter paa sofaen og uhyggeligt mange gulvtaepper. Min egen lejlighed er hojt paa listen over raedselsindretninger, men disse dage bruger jeg paa at gemme saa meget som muligt vaek.
Nostalgi?! Ja... men aabenbart ting der medvirker til at goere en by fed for mig. Tanker sat i gang af en ting der egentlig er lidt foer min tid, men som allerede har skaffet mig megen street credit...
Hvis nogle skulle faa lyst til at sende et rigtigt brev (naar vi nu er ved anakronismerne), eller komme et smut forbi, er dette min nye adresse i Friedrichshain: Finowstraße 8A, 10247 Berlin.
Abonner på:
Opslag (Atom)