Min barndom i Berlin

I gaar koebte jeg en ghettoblaster! Ikke bare en ghettoblaster, men saadan en rigtig firkantet en, med to kassettebaandsafspillere, som man umiddelbart efter at have taget den i haanden, foeler en uimodstaaelig trang til at tage op paa skulderen...

Egentlig skulle jeg bare have en radio til mit koekken, og jeg tog med et par andre Erasmus-studenter til det mangfoldige Mauerpark loppemarked. Her kan man finde mangt og meget og selve Mauerpark er et virkeligt skoent sted, som med i gaars blaest var et virvar af drager, hunde, sandskyer og et meget populaert udendoers karaoke.

Jeg fik altsaa min radio til koekkenet, men fik ogsaa sat en masse tanker i gang; Berlin er for mig paa mange maader et sted fyldt med anakronismer. Her har der vaeret byrum nok til at bevare, eller naermere, ikke udrydde, det gamle, det forfaldne, det grimme, det anderledes. Som Koebenhavner er jeg nok en af de mange, som soergmodigt maa indse at dette ikke er tilfaeldet i den danske hovedstad. Kun paa udforskende cykelture med min storebror, er det lykkedes at finde noget af den by som var, og kun hvis man er opmaerksom, naar man at faa del i de alternative steder som popper op, Bolsjefabrikken, NV Auto Park, inden de forsvinder igen.
Jo, ogsaa i Berlin bestaar et oenske om at normalisere. Mange vil sikkert paastaa at jeg slet ikke oplever det rigtige Berlin her i aar 2009, og efter det nylige valg, kommer det nok heller ikke til at gaa i den retning, som jeg, og saa mange andre byboere synes gunstig. Men Berlin har det dog stadigt.

Den bytur som Nikoline, Julie og jeg var paa satte mig tilbage til min barndom, hvor jeg slog mine folder i en baggaard paa Oesterbro. Naar min ven Morten og jeg havde samlet moenter sammen til gaardsangeren, og vaeret alle opgangene rundt for at tjene lidt smaapenge paa alle taenkelige maader, tog han mig med ud paa eventyr. Vi kravlede over skraldeskuret og ind paa gamle forfaldne industrigrunde, vi kravlede under hegn, og igennem oedelagte mure. Her var en ny verden. For os boern, og sikkert ogsaa for mange alternative miljoeer.
Netop saadanne steder findes stadig i Berlin, huller i byen, eventyr og plads.

Ogsaa mine ferieture hos farmor er jeg blevet mindet om. SodaStreameren som hun havde i koekkenet, er paa magisk vis kommet ind i mit koekken i Berlin. Jo, en nyerne udgave, men stadig med den samme karakteristiske og ubeskrivelige lyd, naar der er kommet nok brus i vandet.

Paa mine efterhaanden mange ture rundt i berlinske hjem har jeg dog fundet en af bagisderne ved anakronismernes Berlin! Indretningen! Her har 90'erne paa uhyggelig vis sneget sig ind, og blevet, med trekantede cd-taarne, farvede trekanter paa sofaen og uhyggeligt mange gulvtaepper. Min egen lejlighed er hojt paa listen over raedselsindretninger, men disse dage bruger jeg paa at gemme saa meget som muligt vaek.

Nostalgi?! Ja... men aabenbart ting der medvirker til at goere en by fed for mig. Tanker sat i gang af en ting der egentlig er lidt foer min tid, men som allerede har skaffet mig megen street credit...

Hvis nogle skulle faa lyst til at sende et rigtigt brev (naar vi nu er ved anakronismerne), eller komme et smut forbi, er dette min nye adresse i Friedrichshain: Finowstraße 8A, 10247 Berlin.