...og hvordan finder jeg det?

Det er vist aldrig helt nemt at skulle stoppe op i sit liv og springe over i et andet, men det er egentlig lidt det jeg har fornemmelsen af at gøre nu.

Jeg er mere skræmt end jeg giver udtryk for, men siden jeg fik betalingen igennem på min busbillet, har jeg også kunne mærke den lille forventningsmus i maven. Den der gør at jeg bliver nød til at hvine højt en gang i mellem, når det nogle gange går op for mig at jeg faktisk står overfor at skulle ud at rejse i et halvt år.
Det er nemlig den lille mus, der kan huske alle mine andre dejlige rejser, på trods af at resten af mit så magelige sind, for længst er gået i hverdags-mode, og egentlig synes at det der med at rejse er lidt besværligt, og hvis det nu endelig skal til, hvorfor behøver jeg så at gøre det så besværligt for mig selv?!

Hey, men jeg har en busbillet. Det er vel sådan man starter alt det her. Et sted og bo og sådan, det løser sig vel. Og det der sprog som de har for vane at tale i Tyskland, det sniger sig vel også ind på mig langsomt...

I hvertfald vil jeg starte ud med at couchsurfe, nu må det være på tide at jeg også oplever andre folks sofaer tæt på, og når man nu har den ærefulde titel af Erasmus-studerende, så er det vel begrænset, hvor meget man bliver tabt på jorden?!

Men jeg er bange...

Efter et par opfordringer får i nu den her blog. Her vil jeg forsøge at holde jer opdateret om mine udskejelser i det tyske. Men lige nu skal jeg videre med mit projekt lejlighed-skal-gøres-i-stand-til-udlejning-i-et-halvt-år.

Jeg er stadig i København, lidt endnu.

Signe