En lille tankebobbel

Jeg danser rundt i stuen til Kashmir, som de på mirakuløs vis er begyndt at spille hyppigt på min egen tyske radiostation, Radio Eins – nur für erwachsene! Jeg ligner allermest en svensk fodboldspiller fra 80’erne, til tider en engelsk dommer med mit nye hår. Måske skulle man overveje, næste gang man lod en veninde klippe sig, at være lidt mistænksom når hun står med en øl i den ene hånd og en joint i den anden. Måske skulle man ikke. 2 uger tilbage på studiet i Tyskland, så er det slut, og på trods af at jeg var forberedt på det, undrer jeg mig over hvor hurtig tiden kan gå. Som jeg har oplevet før i mine universitetsstudier, er det først når jeg slutter semesteret at jeg føler mig parat til at starte det. Jeg danner bagtrop. Jeg har præcis en uge tilbage i slutningen af tyverne, og jeg går og diskuterer lidt med mig selv hvor tungt jeg skal tage det. Men ærlig talt, så har jeg nok nået mere i mit hidtidige liv end jeg nogensinde havde håbet på da jeg blev født. Hvis man håber på noget der. Men jeg kan godt mærke presset fra samfundet, som på trods af vise sætninger som ”30’erne er de nye 20’ere” ånder mig tungt i nakken med forventninger om en for længst afsluttet u(d)dannelse , børn, mand og konsum – konsum – konsum.

Men hey - jeg har skørt hår og er i Berlin, hvem fanden bekymrer sig så om sin alder??!